N'Doye sender Jores Okore til tælling i Premier League
Den tidligere FCK-topscorer Dame N'Doye glimtede for Hull, der stødte Aston Villa under nedrykningsstregen.
Aston Villa måtte tirsdag aften se sig besejret for femte gang i træk i Premier League.
På udebane blev Jores Okore og holdkammeraterne slået med 0-2 af bundrivalerne fra Hull.
Nederlaget var ekstra dyrt for Okore og co., da både Hull og Queens Park Rangers overhalede Aston Villa i tabellen, hvor Birmingham-klubben nu er tredjesidst.
Queens Park Rangers vandt med 2-0 på udebane over Sunderland.
Gæsternes forsvar så ikke særlig solidt ud midtvejs i første halvleg, da Hull bragte sig i front med 1-0 ved Nikica Jelavic.
Et udspark fra Hulls målmand Allan McGregor endte hos den tidligere FC København-angriber Dame N'Doye, der fik bolden med sig, inden han afleverede i dybden til Jelavic.
Selv om Jores Okores makker i midterforsvaret Ciaran Clark fik foden på Jelavic' afslutning, så kunne han ikke hindre bolden i at gå i mål til 1-0.
Et kvarter før slutfløjt cementerede Dame N'Doye Hulls sejr med målet til 2-0. Okore tabte en hovedstødsduel i straffesparksfeltet, og bolden endte hos den tidligere FCK-topscorer, der kunne øge for Hull.
Aston Villa har 22 point på et tidspunkt, hvor der resterer 13 kampe af sæsonen. QPR, der ligger over nedrykningsstregen, har også 22 point, men London-holdet har en bedre målscore.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker