Nederlaget mod Kroatien ved EM i håndbold blev afgørende for, at målmanden Kasper Hvidt besluttede sig for at stoppe på det danske landshold.
Hvis Danmark havde vundet kampen, var Hvidt fortsat i målet.
- Var vi gået videre til semifinalerne, så havde udbyttet af anstrengelserne været større - og så havde perspektivet med landsholdet været bedre. Og det er med til at give inspiration, energi og motivation, siger Kasper Hvidt til Politiken.
Danmark måtte nøjes med femtepladsen ved EM, en placering som ifølge blandt andre landstræner Ulrik Wilbek passer godt til danskernes nuværende niveau.
- Men hvis de kommende år 'bare' skal bruges på at være med, så vil jeg hellere overlade pladsen til andre, som må siges at have en længererækkende landsholdsfremtid, siger Kasper Hvidt.
FCK-målmanden begrundede oprindeligt sit exit fra landsholdet med, at han ikke kunne finde energi til at fortsætte, og at han havde vejet plusser og minusser op i forhold til familien.
Landsholdets medaljepotentiale ved kommende slutrunder indgik dog også i overvejelserne.
- Jeg vil sige det sådan, at når man har været med så længe og haft så store oplevelser og resultater, som jeg har, er det svært at se både landsholdet og mig selv som 'turneringsfyld', siger Kasper Hvidt.
34-årige Kasper Hvidt har siden 1996 spillet 219 A-landskampe for Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker