Der er stor skuffelse i Lyngby-lejren, efter at holdet måtte rejse hjem fra Randers med en masse roser men uden point efter nederlaget på 1-2.
Lyngby var bedst i store perioder af kampen, men selv om holdet oven i købet kom foran undervejs, kunne Lyngby-spillerne efter kampen notere sæsonens andet nederlag.
- Vi kan godt tillade os at være skuffede i dag, siger forsvarsstyrmand Morten Petersen.
På forhånd havde forstadskøbenhavnerne regnet opgøret for lidt af et pejlemærke for, hvor godt de er rustet til Superligaen.
- Bortset fra de første 15-20 minutter, hvor vi var lidt under pres, havde vi virkelig god kontrol på kampen. I den første halvdel af anden halvleg sad vi jo fuldstændigt på det, og vi havde bolden chokerende meget.
-Jeg har været lidt usikker på, hvor vi stod, men kampen her viser, at vi kan være med, mener Morten Petersen.
Men selv om Lyngby også får stor ros af modstanderne efter kampen, har de ikke flere point på kontoen efter besøget i det østjyske.
- Med en ældgammel kliché kan man sige, at operationen lykkedes, men patienten døde. Jeg er vældigt tilfreds med indsatsen, men resultatet kan vi ikke bruge til så meget, siger Lyngby-forsvareren.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned