Sønderjyske tabte 0-1 til Silkeborg i Superligaen onsdag, men holdets træner, Michael Hemmingsen, mener, at holdet havde fortjent det ene point.
- Det gør ondt at tabe her i Silkeborg i en kamp, hvor vi prøver og prøver og faktisk arbejder stenhårdt, men bare ikke får noget med hjem.
- Silkeborg har jo intet i hele anden halvleg. Ud over målet. Det er en kamp og resultat, der kræver meget, når vi skal rejse os hurtigt inden næste kamp, siger Michael Hemmingsen til sporten.dk.
Han synes, at det var en bitter måde at tabe kampen på. Silkeborg erobrede bolden i egen forsvarszone, hvorefter Jesper Bech sendte en lang bold frem til Martin Svensson, som scorede på friløberen.
- Vi spiler en helt jævnbyrdig kamp, men taber på en eneste fejl midt på banen, hvor de løber ned og scorer, siger han.
Han mener, at Sønderjyske havde et par gode muligheder for at score allerede i første halvleg, men at det var uheldigt, at bolden ikke gik ind.
- Jeg kan ikke sætte en finger på spillernes indsats og energi, men siden de to mål mod FCM har det været lidt tough for os at få scoret, siger Hemmingsen.
Sønderjyske har 30 point og kan derfor på ingen måde vide sig i sikker afstand fra nedrykningsstregen. Holdets næste kamp er mod OB.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned