Nederlag nummer ni

Foto: B.1921's målmand Thomas Knudsen bokser bolden væk for næsen af Ringsteds anfører Rasmus Larsen. Foto: Anders Knudsen

B.1921 gik ned med flaget, da Ringsted kom foran i slutningen af første halvleg.

Offentliggjort Sidst opdateret

Der var intet nyt fra Østre Allé lørdag eftermiddag, hvor B.1921 tabte for femte gang på hjemmebane og niende gang i alt i Danmarksserien.

Det pointløse bundhold gik op i limningen, da Ringsted kom foran ni minutter før pausen, og midtsjællænderne øgede til 2-0 og 3-0 i slutfasen, efter årstalsklubben havde meldt sig ud af kampen.

Fire forstærkninger fra Alliance-truppen kunne ikke løfte B.1921 ud af den trøstesløse tilstand, der peger direkte mod LF-serien.

Læs mere om kampen i Folketidendes sportstillæg mandag.