Nederlag sender bulgarere i løgnedetektor
Spillerne i den bulgarske fodboldklub Lokomotiv Plovdiv må en tur i løgnedetektoren efter at have tabt 0-1 på udebane til bundholdet Botev Vratsa i den bedste bulgarske liga.
Dermed mener klubejer Veselin Mareshki at få klarhed over, om resultatet var fikset, og om hans spillere ydede deres bedste.
- Ingen er forsikret mod nederlag, men dette resultat ser mærkeligt ud, siger Mareshki til bulgarske medier.
- Fairplay er det vigtigste for mig, og alle spillere og trænere er villige til at tage en løgnedetektortest, siger klubbossen.
Botev Vratsa havde inden den overraskende gevinst mod Lokomotiv Plovdiv startet sæsonen med fem nederlag i fem kampe, men Lokomotiv var ubesejret.
Bulgarsk fodbold er angiveligt temmelig plaget af aftalte resultater og organiseret kriminalitet. Siden begyndelsen af måneden har det bulgarske fodboldforbund været i gang med at undersøge fire andre kampe, hvor resultatet mistænkes for at være fikset.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker