Dansk Idræts-Forbunds formand, Niels Nygaard, tabte kapløbet om at få en plads i bestyrelsen for de europæiske olympiske komitéer (EOC).
Niels Nygaard fik ikke nok stemmer til at sætte sig på en af de 16 bestyrelsesposter ved afstemningen i Lissabon, og dermed får han og dansk idræt ikke indfriet forhåbningerne om at kunne påvirke europæisk idrætspolitik gennem den indflydelsesrige EOC-bestyrelse.
Niels Nygaard nævnes som den oplagte afløser for kronprins Frederik, hvis et pludseligt tronskifte tvinger ham til at træde ud af den internationale olympiske komité (IOC). Og Niels Nygaard er skuffet over udfaldet af afstemningen:
- At jeg ikke blev valgt har to hovedårsager. Den ene er, at det normalt kræver fire til seks års internationalt arbejde at blive valgt. Den anden hovedårsag er, at det desværre skabte en del forvirring blandt de delegerede, at der var to danskere på stemmesedlen i og med at DIF?s forhenværende formand Kai Holm jo også havde valgt at opstille som kandidat, siger Niels Nygaard i en pressemeddelelse.
Heller ikke Kai Holm blev valgt ind.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde