Nederlag til Team Sydhavsøerne

Foto: Anders Knudsen

Tabte sæsonpremieren med et et enkelt mål til Odder.

Offentliggjort Sidst opdateret

Team Sydhavsøerne fik ikke den ønskede start på håndboldmændenes 1. division, da lollikkerne tabte 26-27 på udebane til Odder.

De to hold fulgtes pænt ad hele kampen igennem, men en halv snes minutter før lukketid fik Team Sydhavsøerne skabt en tomåls-føring på 23-21.

Derpå scorede hjemmeholdet tre gange i streg, og det var især Odders hjemvendte Ronnie Mathiasen, der gjorde ondt på Team Sydhavsøerne.

Team Sydhavsøerne havde chancen for at få det ene point, men Jakob Greens afslutning i kampens døende sekunder blev pareret af Odders målmand.

Martin Vilstrup, Team Sydhavsøernes venstre back, blev kampens topscorer med ni mål.

Læs meget mere i Folketidendes sportstillæg mandag.