Nedrykkere taber en million om måneden
De dårlige resultater på banen, som sidst på foråret kulminerede med nedrykning fra Superligaen, sætter sig sine spor i regnskabet hos fodboldklubben AC Horsens.
Det halvårsregnskab, som klubben har udsendt fredag morgen, viser et minus på 6,6 millioner i de første seks måneder af 2013.
Omsætningen faldt i perioden fra 30,3 millioner til 18 millioner i forhold til samme periode i 2012.
- Generelt er resultatet i 1. halvår 2013 præget af de dårlige sportslige resultater, hvilket sættes yderligere i relief i sammenligningen med 1. halvår 2012, der var præget af ekstraordinære indtægter som følge af pokalfinalen, spillersalg og EU-formandskabet, skriver klubben i delårsrapporten.
AC Horsens forventer et underskud på 13-15 millioner før skat i 2013.
Klubben satser hårdt på at vende tilbage til den Superligaen allerede næste år og har fået en fin start på opholdet i den næstbedste række fornemt med tre sejre i de første tre kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker