Nedrykkeren Horsens kommer på tavlen i tredje forsøg
Anders K. Jacobsen bragte Horsens på 1-0 mod HB Køge. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Efter to indledende nederlag kom Horsens i gang med en sejr på hjemmebane mod HB Køge.
AC Horsens har fået en skidt start på sin nye tilværelse i Danmarks næstbedste fodboldrække, men efter at have tabt de to første kampe kom nedrykkeren fredag på tavlen med en sejr.
På hjemmebane blev HB Køge slået med 2-0.
Det var top mod bund, eftersom HB Køge inden kampen lå nummer et med to sejre, men holdet fra Østsjælland var aldrig tæt på point denne gang.
Anders K. Jacobsen bragte Horsens foran efter 25 minutter. På midten af banen afdriblede Moses Opondo et par modstandere og sendte en genial stikning i dybden til Jacobsen, der afdriblede keeper Sebastian John og scorede.
Blot fem minutter senere øgede den unge angriber Frederik Heiselberg, der er udlejet fra FC Midtjylland. Han udnyttede et indlæg fra Aron Sigurdarson til at fordoble føringen.
Nyt tophold i ligaen er Hobro, der fredag aften snuppede sin tredje sejr på stribe i sæsonen.
På udebane blev Hillerød slået med 1-0.
Frederik Elkær blev matchvinder, da han kort efter pausen kom på skudhold i feltet og hamrede bolden i kassen.
2. division blev indledt fredag aften, og her fik Esbjerg en god start med udesejren på 4-1 over Skive, der ellers førte ved pausen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker