Hver eneste krone, der kommer i kassen hos Århus Elite, selskabet bag fodboldklubben AGF, bliver forvandlet til et underskud på mere end 50 øre.
Det er den korte historie i selskabets halvårsrapport, der viser et underskud på 17,4 millioner kroner ud af en omsætning på 32,7 millioner.
- Resultatet for halvåret har som forventet været kraftigt påvirket af nedrykningen til 1. division og er isoleret set utilfredsstillende, siger administrerende direktør Jan Christensen i regnskabet.
- Men jeg hæfter mig ved, at vi i perioden har formået at gennemføre væsentlige besparelser samtidig med, at vi har leveret solide sportslige resultater, siger Jan Christensen.
I øjeblikket ligger AGF på førstepladsen i 1. division. Holdet har syv point ned til de pladser, der ikke giver oprykning til landets bedste fodboldrække.
Det glæder naturligvis Jan Christensen, der også glæder sig over den økonomiske indsprøjtning på 59,6 millioner kroner, der blev hentet ved en aktieemission.
- Den netop gennemførte emission, der som bekendt blev fuldtegnet, styrker selskabets finansielle beredskab væsentligt og viser, at der er stor opbakning og tiltro til, at vi i fremtiden kan skabe sportslige resultater og få økonomien i balance, siger han.
For regnskabsåret 2010/11 venter Århus Elite fortsat et underskud på 29-37 millioner kroner./ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker