Den danske landsholdsspiller Lars Jacobsen styrer fortsat mod nedrykning fra Premier League, efter at hans klub West Ham lørdag måtte nøjes med 1-1 hjemme mod Blackburn.
Dermed har West Ham blot to kampe til at spille sig over nedrykningsstregen.
Havde det ikke været for en sen udligning fra Thomas Hitzlsperger, så var det endt med et nederlag til West Ham.
Efter et lille kvarters tid kom gæsterne fra Blackburn, der har John "Faxe" Jensen som assistent, foran med 1-0 ved Jason Roberts, der upresset kunne sende bolden i mål.
Da det ikke umiddelbart lykkedes for West Ham at få udlignet, så blev Jacobsen udskiftet 25 minutter før slutfløjt i forbindelse med en offensiv satsning.
West Ham indtager sidstepladsen i Premier League med en afstand på to point op til Blackpool over nedrykningsstregen. Blackpool har spillet en kamp færre end West Ham.
I toppen af rækken blev Manchester Citys muligheder for at erobre ligaens tredjeplads fra Arsenal forværret, da holdet tabte med 1-2 hos Everton. City er fem point efter Arsenal.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde