Nedslået HC Midtjylland-boss: Konkurs er et nederlag
Der skal ikke spilles mere håndbold på HC Midtjyllands hjemmebane i denne sæson efter mandagens konkurserklæring. Foto: Scanpix/Henning Bagger
Scanpix/Henning Bagger
Efter flere måneder med økonomiske problemer i håndboldklubben HC Midtjylland endte det mandag med en konkurs.
Det var med blandede følelser, at klubejer og formand Thomas Hintze mandag modtog nyheden om HC Midtjyllands konkurs.
Efter et månedlangt forløb med økonomiske problemer og forhandlinger med mulige investorer blev der sat punktum for HC Midtjyllands håndboldherrer.
Thomas Hintze ærgrer sig over, at det ikke lykkedes at vende økonomien i klubben, og at det skulle ende med en konkurs.
- Jeg synes da, det er et nederlag. Det er træls at være med til at sætte noget i gang, og at der ikke var mere opbakning til det.
- Det er sådan, det er. Og det må jeg tage til efterretning. Set i bagklogskabens lys var det nok ikke Herning, man skulle have valgt, siger Thomas Hintze.
I de seneste år har han skudt penge i håndboldprojektet i Herning, hvor økonomien ikke nåede at blive sund.
- Jeg er træt af situationen, jeg er træt af det på spillernes vegne, at det har været så turbulent en tid. Det har personligt taget meget energi at bruge tid på sådan noget, siger Thomas Hintze.
Klubejeren fortæller, at der er investeret mange millioner kroner i HC Midtjylland i de seneste ti år, men at det ikke er mundet ud i et rentabelt projekt.
- Man må også bare erkende, at Herning de seneste ti år har fået tilført et sted mellem tre og fem millioner, og de seneste to år syv millioner om året for bare at eksistere.
- Det er jo heller ikke en gangbar løsning. Så man skal finde en langsigtet strategi på et lavere niveau, end man har været indtil nu, siger Thomas Hintze.
Han har undervejs informeret spillerne om situationen.
- De har været trætte af det. Vi fik alle kontraktspillere godt på vej i vinter. Vi solgte ud af spillerne i januar og februar, så næsten alle de spillere, der er tilbage, er amatørspillere.
- Det var selvfølgelig træls, at nogle var nødt til at rejse til Frankrig og andre klubber for at få det til at hænge sammen, men det var sådan, det var, forklarer Thomas Hintze.
HC Midtjylland nåede at tabe de seneste 12 ligakampe i træk som følge af de mange spillerafgange.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker