Nedtrykt fransk landstræner: Vi må bevare troen
I 1998 var han med til at gøre Frankrig til verdensmester i fodbold som aktiv, men det er ikke sikkert, at Didier Deschamps som landstræner kan præstere det samme.
Det står klart efter fredagens 0-2-nederlag i Kijev til Ukraine i den første af to playoff-kampe om at komme med til næste års VM i Brasilien.
- At de fik åbningsmålet, gav dem styrke, og vi fejlede selv ved straffesparket, siger Deschamps til den franske tv-station TF1 med henvisning til ukrainernes 2-0-mål fra 11-meter-pletten.
- Det er selvsagt et skidt resultat. Men vi må tro på, at vi kan kvalificere os, selvom Ukraine er det hold, som står i den bedste position. Der er dog fortsat 90 minutter at spille, og det er på vores hjemmebane, siger han.
Det er på tirsdag, at holdene mødes igen. Returopgøret spilles i Paris. Begge de ukrainske mål blev scoret i anden halvleg.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde