Nedtur for Olesen og Bjørn ved Seve Trophy
Thorbjørn Olesen og Thomas Bjørn måtte fredag begge gå fra banen med et nederlag ved Seve Trophy i Paris.
Olesen og Bjørn, der stiller op for det kontinentale Europa i den prestigefyldte duel mod Storbritannien og Irland, skulle ligesom torsdag dyste i fourballs med deres respektive makkere, finske Mikko Ilonen og Miguel Angel Jimenez fra Spanien.
Thomas Bjørn og Jimenez tabte efter 16. hul til Jamie Donaldson og Marc Warren. Også Thorbjørn Olesen og Mikko Ilonens opgør mod Paul Casey og Simon Khan blev afgjort efter hul nummer 16.
I fourballs tee'er alle spillerne ud, og den spiller på holdet, som leverer den bedste præstation på de enkelte huller, får sin score noteret.
Storbritannien og Irland vandt fredag tre dueller, mens det kontinentale Europa sejrede i to. Inden weekendens runder fører det kontinentale Europa med 5,5-4,5. Turneringen slutter på søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker