Nedturen er total for Aston Villa: Også ude af FA Cup
Som om det ikke var slemt nok i forvejen for Aston Villa, der ligger fjerdesidst i Premier League, et enkelt point over nedrykningsstregen.
Holdet har ikke vundet sine seneste seks kampe i ligaen, og nu må Birmingham-mandskabet også se i øjnene, at holdet er ude af begge pokalturneringer.
I tirsdags tabte Aston Villa til upåagtede Bradford fra den fjerdebedste række i semifinalen i Capitol One Cup, og fredag led klubben et mindst lige så smerteligt nederlag.
I fjerde runde af FA Cuppen blev det til et 1-2-nederlag på udebane mod Millwall fra den næstbedste række.
Kort før tid var stillingen uafgjort 1-1, men så fik Millwalls John Marquis headet bolden i mål i sin første kamp i sæsonen og fuldendte dermed nedturen for Aston Villa.
Ud over de to gange pokal-farvel i denne uge har Aston Villa som nævnt haft en hård måned.
Holdet tabte blandt andet i juledagene tre ligakampe mod Chelsea, Tottenham og Wigan med sammenlagt 0-15, og spørgsmålet er, om manager Paul Lambert er ved at være løbet tør for idéer.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde