Neergaard-Petersen kommer godt fra start i PGA-turnering
Rasmus Neergaard-Petersen er to slag fra førstepladsen i Valspar Championship. Foto: Douglas P. Defelice/Ritzau Scanpix
Rasmus Neergaard-Petersen er blot to slag fra førstepladsen i PGA-turneringen Valspar Championship.
Den danske golfspiller Rasmus Neergaard-Petersen er kommet glimrende fra start ved PGA-turneringen Valspar Championship.
Han gik første runde i 69 slag, svarende til to slag under par, og ligger dermed på en delt niendeplads i turneringen.
Enkelte spillere nåede dog ikke helt at færdiggøre runden, og dermed kan Neergaard-Petersen falde en plads eller to tilbage, når alle er igennem de første 18 huller.
Det ændrer dog ikke ved, at Neergaard-Petersen gik en god og stabil runde, der talte to birdies og slet ingen bogeys.
Det er blot to uger siden, at Neergaard-Petersen duftede til den første danske sejr på PGA Touren, men han blev nummer to i Puerto Rico.
I Valspar Championship er han to slag efter en førende kvintet.
Nicolai Højgaard kom også fint fra land med en runde i ét slag under par. Hans runde bød på fem birdies og fire bogeys. Thorbjørn Olesen gik runden i par.
Knap så godt gik det for Niklas Nørgaard Møller og Rasmus Højgaard, der er i henholdsvis fire og fem slag over par inden fortsættelsen fredag.
Turneringen har en samlet præmiesum på 8.700.000 dollar, svarende til 60 millioner danske kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker