Neestrup: Har ikke sunget sejrssang i omklædningsrummet
FCK's cheftræner, Jacob Neestrup, er tilfreds efter sejren i Island, men arbejdet er ikke gjort færdig endnu. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Trods en 2-0-sejr i Champions League-kvalifikationen er der stadig arbejde at gøre for FCK.
Det var en fortjent 2-0-sejr, som FCK tirsdag aften sikrede på udebane mod islandske Breidablik.
Sådan lyder det fra FCK's cheftræner, Jacob Neestrup.
- Alt i alt fik vi det, som vi kom efter, men vi har ikke sunget sejrssang i omklædningsrummet, for der er stadig et arbejde, der skal gøres færdigt i Parken om en uge, lyder det.
Med sejren er FCK på kurs videre fra anden kvalifikationsrunde i fodboldens Champions League.
Avancement er dog forudsat, at der ikke sker store overraskelser i det kommende hjemmebaneopgør mod islændingene.
- Nu skal vi skynde os hjem, og så tager vi fat på torsdag for alvor med at se frem mod vejlekampen på lørdag, lyder det fra Jacob Neestrup.
Jordan Larsson bragte de danske mestre foran 1-0, inden stadionuret havde rundet et minut.
Efter lidt over en halv time var det Rasmus Falk, der kunne smække den i kassen.
Jordan Larsson udgik af kampen i det 71. minut med, hvad der lignede en skade. Han gjorde plads til debutanten Elias Achouri, der netop er blevet hentet i Viborg.
Til Larssons tilstand har cheftræneren dog en beroligende melding.
- Heldigvis var det ikke en skade, der betød, at Jordan udgik, men krampe. Achouri fik vi set i anden halvleg, og det var også planlagt, at han skulle have et indhop, og vi fik set et par gange, hvor meget speed (fart, red.) han kommer med, siger Neestrup.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde