Nemming fik flot comeback

KEflavik Modstanderen var sværvægter og bragte hele 14 kilo mere på vægten end weltervægteren Kenneth Nemming. Men tyngde kan ikke opveje kvalitet.

Og kvalitet i en boksering, det har Kennneth Nemming. Den 22-årige nakskovit dominerede fra start til slut og vandt stensikkert 3-0 over islændingen.

- Han blev kåret til stævnets bedste. Han var virkelig stærk, roser Jan Rasmussen, træner og formand for BK Ørnen i Nakskov.

Kenneth Nemming træner i dag i Græsted-Gilleleje, men han føler sig stadig som en del af BK Ørnen, og han rejser gerne med klubben til stævner.

Kampen i weekenden var blot en af ti dueller mellem danskere og islændinge i Keflavik. Tre boksere fra BK Ørnen og to boksere fra Nykøbing F. Bokseklub var også i ringen.

Lau Johansen vandt 3-0 i letfluevægt. Alexander Loncar tabte 0-3 i mellemvægt, og det samme gjorde Michael Andreasen i letfluevægt.

Martin Siersen fra Nykøbing F. mødte en nybegynder, der gik uortodoks og kraftfuldt til værks. Men Siersen holdt hovedet koldt og afgjorde sagen til sin fordel. Patrick Pedersen fra Nykøbing F. tabte 0-3 mod sin islandske modstander.




Bokseren Kenneth Nemming fra Nakskov er tilbage i ringen efter sin dopingkarantæne. I weekenden viste han, at niveauet stadig er der.

Offentliggjort Sidst opdateret