Nervepirrende nøglesejr
Foto: Sisse Bruun og Stine V. Pedersen jubler over en scoring. De to skytter blev NFH's topscorere med fem mål hver.
NFH's topscorer Sarah Iversen (th) forsøger forgæves at få fat i bolden i "gulvkampen" mod en Ringkøbing-spiller. Foto: Jan Knudsen
NFH besejrede Lyngby 25-24 og erobrede fjerdepladsen i 1. division.
Nykøbing-pigerne vandt søndag eftermiddag et vigtigt slag i kampen om den sidste plads i oprykningsslutspillet, da de slog Lyngby 25-24. Netop de to mandskaber har sæsonen igennem kæmpet om den afgørende fjerdeplads i 1. division.
Opgøret blev en nervepirrende affære. NFH fik en god start og førte gennem det meste af første halvleg. Men mod halvlegens slutning fik værterne problemer. Lyngby scorede seks mål på rad og række fra 9-7 til 9-13 - skønt NFH sågar var i overtal i to af de minutter, det ryk varede.
Men straks fra anden halvlegs start kom nykøbingenserne ud med fornyet gejst og bedre flow i angrebsspillet. Værterne scorede fire mål på stribe og fik øjeblikkeligt kontakt.
Men Lyngby havde en velspillende Mette Vestergaard Brandt, og med hende i spidsen formåede gæsterne at holde trit med NFH frem mod en tæt slutfase.
Fire minutter før tid kom falstringerne på 24-22 ved Malene Johansen. Det lignede afgørelsen, men Lyngby tog timeout og scorede derpå to mål i træk til 24-24.
19-årige Mathilde Lindholm blev en slags matchvinder for NFH, da hun med sin tredje straffekastsscoring bragte værterne på 25-24 et lille minut før tid. Lyngby fik en sidste chance for udligning, men gæsterne kunne ikke trænge igennem NFH-forsvaret.
Stine V. Pedersen og Sisse Bruun blev topscorere for NFH med fem mål. Mette Vestergaard Brandt blev Lyngbys måldronning med otte pletskud.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker