Nerverne var forsvundet hos Yina Moe-Lange, da den danske skiløber torsdag kørte andet gennemløb i kvindernes storslalom ved vinter-OL.
Derfor føler Moe-Lange også, at det gik bedre end i første gennemløb, der blev kørt om onsdagen.
- De mange nerver fra i går var væk, så jeg kunne køre til i dag og trykke den af. Det kunne jeg ikke i går. Og så er det altså så meget sjovere, når man kører godt, siger Yina Moe-Lange i en pressemeddelelse.
Torsdagens forbedrede præstation kunne også aflæses på slutstillingen, hvor Moe-Lange rykkede frem fra nummer 57 til en slutplacering som nummer 47.
Deltagelsen ved legene i Vancouver har givet den 16-årige dansker mod på endnu mere i fremtiden.
- Nu har jeg været til OL. Det er jo helt vildt stort, og der kommer mange flere nerver end normalt. Men når jeg kommer til OL i 2014, så har jeg prøvet det før. Så vil jeg køre første gennemløb, som om det var mit andet, forklarer hun.
Vinter-OL i 2014 bliver afholdt i russiske Sochi.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker