Michael Knudsen var nervøs for, hvordan det ville gå, da han tirsdag aften trådte ind i VM-turneringen i kampen mod Sverige.
Men den danske stregspiller, der er blevet kaldt ind i truppen i mellemrunden efter en længere skadesperiode, faldt godt ind på holdet, og han var derfor også tilfreds med sine knap 30 minutter på banen.
- Jeg føler, at jeg kom godt ind på holdet. Jeg var lidt nervøs for, hvordan det ville gå, men jeg kender jo spillerne, og det gjorde det lettere, siger Michael Knudsen.
- Jeg nød det. Jeg har jo drømt om at komme med og bidrage med noget. Jeg troede, at løbet var kørt, men det er rigtig stort for mig, at jeg er med og kan være med til at vinde medaljer til Danmark, siger Michael Knudsen.
Han er udset som gardering i forsvaret og angrebet, men han viste så gode egenskaber, at han kan komme til at spille en vigtig rolle for det danske spil i den kommende semifinale og medaljekamp.
- Det gik fint, men der er stadig en del skønhedspletter, hvor det kan blive bedre, siger Michael Knudsen, der nød tilskuernes opbakning, da han blev skiftet ind efter et kvarters spil.
- Det var superlækkert. Meget rørende.
Danmark vandt kampen med 27-24, og skal nu møde Spanien i semifinalen på fredag
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker