Søndag vandt han turneringen for ottende gang i træk, da han besejrede verdensetteren Novak Djokovic med 6-3, 6-1 i finalen.
- Jeg har altid elsket denne turnering, helt seriøst, siden jeg var dreng. En af mine drømme var at spille her. Det er en historisk turnering, hvor du ser alle dine idoler spille, siger Rafael Nadal.
Den tidligere verdensetter, som aktuelt er verdens nummer to, er yderst tilfreds med sin præstation og forspilder ikke chancen for at sætte sejren i perspektiv.
- Det kræver held at vinde otte gange. Man skal være på rette spor, uden skader og med perfekte forhold for at gøre det otte gange i træk. Det er det første.
- Dernæst skal du spille nærmest perfekt for at vinde otte gange i træk, specielt i en Masters 1000-turnering. Verdens bedste er med, og dem skal du slå.
- Jeg havde tabt syv kampe i træk til Novak, og at tabe den ottende havde ikke gjort den store forskel. Men at vinde over ham betyder meget for mig, siger Rafael Nadal.
Det hører med til historien om den suveræne finalesejr, at serberen ikke havde sin bedste dag, efter hans bedstefar var død tidligere på ugen.
- Jeg havde ingen følelsesmæssig energi tilbage, siger Novak Djokovic.
Serberen har stadig et komfortabelt forspring til Nadal på verdensranglisten.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde