New Firm har gyldent skær igen
Spillerne i Brøndby og FCK ser frem mod et rivalopgør, hvor begge hold igen er en del af guldkampen.
Det er efterhånden et stykke tid siden, at en kamp mellem Brøndby og FCK var et regulært topopgør. Men når de to arvefjender søndag aften tørner sammen på Brøndby Stadion, er der denne gang tale om to hold, der begge gør sig gældende i topstriden.
Og det leder tankerne tilbage på dengang, hvor de københavnske rivaler for alvor kæmpede side om side i toppen af tabellen. Det siger FCK's William Kvist.
- Kampen får mere intensitet og kommer til at minde lidt om gamle dage. Og det er kun fedt. Vi elsker de kampe, hvor der er allermest på spil, og hvor der er god intensitet. Begge hold er godt kørende, så jeg forventer en god topkamp, siger han.
Også Brøndby-anfører Thomas Kahlenberg ser frem til en kamp, hvor der - ud over stolthed og ære - også er vigtige point i guldkampen på spil.
- Der er altid høj intensitet i de her kampe, men det giver en ekstra dimension, at begge hold ligger i toppen. Der er ingen tvivl om, at det giver noget ekstra lir både for omverdenen og selvfølgelig også for os selv, siger den 32-årige midtbanespiller.
- Så jeg forventer et højintenst opgør og en fed kamp. Det er jo to hold, der kommer med selvtillid, og som har gode resultater i bagagen, lyder det.
Brøndby har hentet 24 point i de seneste 11 kampe i Alka Superligaen. Dermed er holdet ved at have spillet sig op efter en forfærdelig sæsonstart, hvor det blev til nederlag i sæsonens første tre superligakampe. FCK topper Superligaen med 30 point.
Ingen af holdene har tabt i ligasammenhæng siden klubbernes seneste møde 27. september. Dengang vandt Brøndby 1-0.
Seneste artikler
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Røg i hal ved børnehus
Kontrol af byggeplads afslørede efterlyst ukrainer
Mikkel oplever sin tredje skolelukning
René Hedegaard fortsætter som direktør i Krokodille Zoo
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Kvinde anholdt: Truede med at skyde bekendt
Bostedet Langholt lukker