Det er New York Giants fjerde titel efter sejre i 1987, 1991 og 2008.
New England Patriots fik dermed ikke revancheret det smertelige choknederlag fra 2008, hvor de efter en fantastisk sæson uden nederlag tabte finalen til Giants i kampens allersidste minutter.
Kampen startede nervøst for Patriots, der måtte se ærkerivalerne fra New York hurtigt skaffe sig en føring på 9-0 foran de 68.000 tilskuere på Lucas Oil Stadium i Indianapolis efter blandt andet et touchdown af Victor Cruz.
I anden quarter kom Patriots lidt bedre fra start og fik reduceret til 9-3 med et field goal fra 29 yards af Stephen Gostkowski.
Med få sekunder tilbage af anden quarter vendte kampen for Patriots med et touchdown af Danny Woodhead.
Det efterfølgende ekstra poist blev sikkert sat ind, hvormed Patriots lidt overraskende kunne gå til pause med en føring på 10-9 efter en meget lige kamp, hvor begge hold lavede en del fejl.
Efter pausen viste New Englands stjernequarterback Tom Brady sin klasse med en præcis aflevering over 12 yards til Aaron Hernandez, der kunne score touchdown, og med det efterfølgende field goal bragte New England Patriots sig foran med 17-10.
Giants fik dog reduceret til 17-12 i tredje quarter og med endnu et field goal kom holdet fra New York tæt på til stillingen 15-17.
Herefter bølgede kampen frem og tilbage med mange alvorlige fejl fra begge hold.
I en højdramatisk og spændende fjerde quarter bragte New York Giants sig foran 21-17 med et touchdown fra Ahmad Bradshaw.
I kampens sidste sekunder forsøgte New England Patriots desperat at komme til scoring, men trods flere forsøg lykkedes det ikke, og holdet måtte endnu engang se et smerteligt nederlag til rivalerne i øjnene.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde