New York Rangers valgte Herning-talent
Endnu en dansker er blevet peget ud af en NHL-klub i den årlige draft, hvor rettighederne til at skrive kontrakt med verdens største ishockeytalenter bliver valgt efter tur.
Det drejer sig om den 19-årige Thomas Spelling, der var med til at vinde det danske mesterskab med Herning i år, og som var med til U/20-VM for Danmark tidligere på sæsonen.
Det er traditionsklubben New York Rangers, der valgte Spelling i femte runde af draften, og dermed blev danskeren taget som nummer 142 i alt.
Spelling, der blev kåret som årets talent i den danske liga i 2011, er den tredje dansker, der er blevet draftet af New York-klubben.
Heinz Ehlers og Søren True blev valgt i henholdsvis 1984 og 1986, men kom aldrig til at spille NHL-kampe.
Det er heller ikke sandsynligt, at Spelling kommer til at spille i NHL-ligaen lige foreløbig.
Foreløbig har han tegnet en toårig kontrakt med de svenske Elitserie-oprykkere fra Skåne-klubben Rögle.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde