Newcastle åbner pungen og henter Everton-profil
Anthony Gordon står noteret for syv mål i sine 78 kampe for Everton. (Arkivfoto). Foto: Anthony Devlin/Ritzau Scanpix
Efter ti år i Everton rykker den 21-årige offensivspiller Anthony Gordon videre til Newcastle.
Den nyrige engelske fodboldklub Newcastle har lavet sin første store handel i januars transfervindue.
Fra Everton kommer den 21-årige offensivspiller Anthony Gordon på en langvarig kontrakt, skriver Newcastle søndag på sin hjemmeside.
Engelske Gordon har fået en stor del af sin fodboldopdragelse i Everton og debuterede som 18-årig for førsteholdet i 2020. Siden er det blevet til syv mål i 78 kampe for Liverpool-klubben.
Ingen af klubberne nævner noget om transfersummen, men engelske medier mener at vide, at Newcastle betaler omkring et beløb svarede til 340 millioner kroner plus op til yderligere 42 millioner kroner i bonusser.
Det gør i så fald Gordon til Newcastles næststørste indkøb nogensinde - kun overgået af de omkring 520 millioner kroner, som klubben i sommer betalte Real Sociedad for svenske Alexander Isak.
Newcastle ligger aktuelt nummer tre i Premier League.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker