Den tidligere danske landsholdsspiller får således ikke forlænget sin kontrakt, når den udløber den 30. juni. Det skriver klubben på dens hjemmeside.
Den 32-årige dansker kom til Newcastle i 2009 fra tyske Schalke 04 og gjorde i begyndelsen en ganske fin figur i klubben, men han er stille og roligt gledet længere væk fra en plads i startopstillingen.
I den netop afsluttede sæson har Løvenkrands ikke fået meget spilletid, da han blandt andet har siddet ude med en langvarig skade. Som skadesfri har han dog også tilbragt lange perioder på bænken.
Peter Løvenkrands er en af 11 spillere, der tager afsked med Newcastle.
Danny Guthrie og den tidligere engelske landsholdsspiller Alan Smith forlader også den nordengelske klub.
Peter Løvenkrands har tidligere nævnt, at han ikke er afvisende overfor tanken om at afslutte karrieren i Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub