Newcastle-fans planlægger masseudvandring
Newcastle-tilhængerne er så "skuffede og sure" over klubbens dårlige resultater i Premier League, at der lige nu planlægges en masseudvandring i det 69. minut af sæsonens sidste hjemmekamp på lørdag mod Cardiff.
The Newcastle United Supporters' Trust står bag den store udvandring 21 minutter før slutfløjt i en kamp, hvor Newcastle forsøger at undgå klubbens syvende nederlag i træk.
At netop det 69. minut er valgt, er ikke tilfældigt. Tallet symboliserer året 1969, hvor Newcastle senest vandt en titel.
- Som fans er vi meget bekymrede for den retning, som klubben tager i øjeblikket. Både på og uden for banen.
- Størstedelen af tilhængerne er sure og frustrerede, men delte omkring, hvad - hvis muligt - der kan gøres for at have en positiv indflydelse på Mike Ashley (klubejeren, red.) og de personer, som styrer klubben på hans vegne, skriver fangruppen i en pressemeddelelse.
Newcastle ligger med to spillerunder tilbage af sæsonen på niendepladsen i Premier League.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned