Newcastle: Løvenkrands er alvorlig skadet

Skaden er ekstra ærgerlig for Løvenkrands, der har kontraktudløb til sommer.

- Peter Løvenkrands er kommet slemt til skade med sit lår.

- Vi er endnu ikke sikre, men han har i hvert fald fået et riv. Måske er der tale om en sprængning, så vi er bange for, at det er slut for ham i denne sæson.

- Det er virkelig surt for ham, da hans kontrakt udløber, siger manager Alan Pardew ifølge sportinglife.com.

Den 32-årige dansker kom til Newcastle i det nordlige England i 2009 fra tyske Schalke 04.

Efter en god start i Newcastle har Løvenkrands dog haft svært ved at få spilletid i denne sæson. Danskeren blev for en sjælden gangs skyld indskiftet, da Newcastle i weekenden spillede 1-1 i lokalopgøret mod Sunderland.

/ritzau/

Newcastles danske angriber Peter Løvenkrands har pådraget sig en så alvorlig skade, at han sandsynligvis er færdig for resten af sæsonen.

Offentliggjort Sidst opdateret