Neymar bliver en af Barcelonas dyreste
Neymar bliver med det samme en af FC Barcelonas dyreste spillere, når han træder ind på det stjernespækkede hold i næste sæson.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Den 21-årige brasilianske stjerne annoncerede selv på Twitter i lørdags, at han havde valgt Barcelona. Sent mandag blev den nyhed bekræftet.
Uden af offentliggøre detaljerne, fortalte Neymars agent, Wagner Ribeiro, i et tv-interview, at hans klient bliver en af Barcelonas højest betalte spillere.
- Han kommer til at tjene mindre end Messi, men han får omtrent det samme som Kaka tjener i dag, siger Wagner Ribeiro.
- Han bliver den tredje- eller fjerdebedst betalte spiller i Barcelona.
Ifølge spanske medier kommer Neymar-handlen til at koste FC Barcelona et sted mellem 310 og 385 millioner kroner.
Brasilianeren havde tilbud fra både Barcelona og rivalerne fra Real Madrid. Han har tidligere givet udtryk for, at han foretrak FC Barcelonas spillestil, og han har altså nu sat sin underskrift på en aftale, som gælder i fem år.
Han skifter fra den brasilianske fodboldklub Santos. Ifølge planen bliver han officielt præsenteret i Barcelona-dragten i næste uge.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned