Neymar får tre karantænedage for at slå ud efter fan
Neymar går glip af næste sæsons franske Super Cup på grund af karantæne. Foto: Lionel Bonaventure/Ritzau Scanpix
Lionel Bonaventure/Ritzau Scanpix
Neymar blev aggressiv efter pokalfinalenederlaget til Rennes. Det koster ham nu tre karantænedage.
Den brasilianske fodboldstjerne Neymar har raget endnu en karantæne til sig.
I forbindelse med klubbens chokerende nederlag til Rennes i den franske pokalfinale slog Neymar ud efter en provokerende fan, da Paris Saint-Germain-spillerne var på vej op for at modtage sølvmedaljerne på tribunen.
Den hændelse koster ham nu tre dage i skammekrogen gældende fra 13. maj. Dermed kan han være med i Ligue 1-kampen mod Angers lørdag, men han går glip af sæsonens sidste to kampe samt Super Cup-kampen mod Rennes i august.
Han har desuden fået en betinget dom på yderligere to kampes karantæne, hvis han igen gør sig uheldigt bemærket.
I forvejen er han blevet idømt tre dages karantæne af Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) for sit vredesudbrud efter nederlaget til Manchester United i Champions League.
Han kaldte det "skandaløst", at Manchester United med VAR-hjælp blev tilkendt et sent straffespark. Han har appelleret Uefas karantænedom.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker