Neymar-frispark sikrer brasiliansk sejr over Colombia
Neymar scorede et flot frisparksmål i Brasiliens 1-0-sejr over Colombia i en testkamp i Miami.
Carlos Dunga fik en god start på posten som brasiliansk fodboldtræner, da Brasilien besejrede Colombia 1-0 i en testkamp i Miami.
Kampens enlige mål blev scoret af Neymar i det 83. minut på et fremragende frispark, som skruede op i trekanten og blev omsat på et tidspunkt, hvor colombianerne var reduceret med en mand.
Sejren kom ikke kun belejligt for Dunga, men også for landsholdet, der havde brug for oprejsning efter 1-7-nederlaget til Tyskland i VM-semifinalen.
- Det er altid godt at vinde, specielt efter kritikken oven på VM, som har været meget hård.
- Det vil hjælpe spillerne med at genvinde deres selvopfattelse og selvtillid, sagde træneren efter kampen.
Colombia, der var ude efter revanche oven på 1-2-nederlaget til netop Brasilien i VM-semifinalen, blev alvorligt svækket kort efter pausen.
Her fik Juan Cuadrado sit andet gule kort oven på en hård tackling af Neymar, og så blev det svært.
Neymar blev i det hele taget ikke skånet af colombianerne, men havde dog format nok til at kramme modstanderes anfører, Camilo Zuniga, inden kampen.
Det var netop Zuniga, der satte et knæ i ryggen på Neymar i VM-kvartfinalen og satte en førtidig stopper for Barcelona-stjernens drøm om at spille VM-finale på hjemmebane.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned