Neymar gennembanker sin gamle klub i Camp Nou-debut
FC Barcelona gennembankede fredag aften brasilianske Santos med 8-0 i en venskabskamp på Camp Nou.
På en aften, hvor Neymars nye holdkammerater hamrede boldene i kassen efter behag, fik brasilianeren den største klapsalve på sin nye hjemmebane, da han blev sendt på banen fra anden halvlegs start.
Neymar efterlod et godt indtryk i sin første kamp sammen med Lionel Messi. Nyindkøbet var også tæt på at komme på måltavlen, men måtte se et forsøg ramme træværket.
Brasilianeren lagde op til en enkelt scoring, da han midtvejs i anden halvleg servicerede Cesc Fabregas, der kunne sende bolden i mål for anden gang i kampen.
Lionel Messi åbnede målfesten efter otte minutter, inden Santos scorede et selvmål kort efter. Før pausen øgede Alexis Sánchez og Pedro Rodriguez til 4-0, inden Fabregas, Adriano og 18-årige Dongou bidrog til ydmygelsen i de sidste 45 minutter.
Kampen mellem Barcelona og Santos var en del af Neymar-handlen, der blev en realitet i maj.
Barcelona betalte 432 millioner kroner for den brasilianske stjernespiller.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned