Neymar har revet korsbånd og menisk over
Neymar blev slemt skadet mod Uruguay. Foto: Andres Cuenca/Reuters
Neymar har revet det forreste korsbånd og menisken over, og skal nu opereres, oplyser Al-Hilal.
Den brasilianske fodboldstjerne Neymar står foran en lang pause. Han blev skadet i Brasiliens kamp mod Uruguay natten til onsdag dansk tid, og prognosen er ikke opløftende.
Neymar har revet det forreste korsbånd og menisken over, og skal nu opereres.
Det oplyser hans saudiarabiske klub, Al-Hilal, på det sociale medie X.
Klubben sætter ikke nogen tidshorisont på Neymars skade, men oplyser at et genoptræningsprogram vil blive fastlagt på et senere tidspunkt.
Det var i Brasiliens VM-kvalifikationskamp, at Neymar kom slemt til skade i slutningen af første halvleg.
Neymar skreg og vred sig, og det var til at fornemme, at skaden kunne være alvorlig. Han måtte således køres væk fra banen i Brasiliens nederlag på 0-2.
Det er ikke første gang, at Neymar rammes af en alvorlig skade.
Den 31-årige offensivspiller skiftede fra Paris Saint-Germain til Al-Hilal i august 2023.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker