Neymar lægger sin skade i Guds hænder
Stjernespilleren Neymar blev skadet onsdag aften i samme fod, som han i fjor blev opereret i. Foto: Franck Fife/Ritzau Scanpix
Franck Fife/Ritzau Scanpix
Neymar sætter ord på sin aktuelle skade, og den brasilianske superstjerne overlader helbredelsen til Gud.
Brasilianske Neymar er kendt for at være særdeles troende, og den brasilianske superstjerne lader sin skadede fods skæbne være op til sin gud.
På sin instagram-profil har fodboldprofilen således lagt en kort tekst op på portugisisk, som bedst kan oversættes til: Ske din vilje, Gud!
Baggrunden er de uheldige omstændigheder, der ramte Paris Saint-Germain-spilleren, da PSG onsdag besejrede Strasbourg i en fransk pokalkamp.
Her fik Neymar konstateret en skade på sin femte mellemfodsknogle i højre fod, og det er præcis samme fod og samme sted i foden, som han senest havde store problemer med.
I slutningen af februar i fjor blev Neymar også skadet i knoglen i den højre fod, og han blev opereret i marts og fik indsat en skrue.
Tre måneder senere var han tilbage, og målet var hele tiden at blive klar til sommerens VM-slutrunde og kampene for Brasilien.
Skaden i foden i fjor betød også, at Neymar gik glip af returkampen mod Real Madrid, da den franske topklub røg ud af Champions League.
PSG har officielt bekræftet Neymars skade, men klubben har ikke meldt noget ud om, hvor længe brasilianeren ventes at være ude af stand til at træne og spille kamp.
Yderligere undersøgelser skal fastslå skadens omfang, og i sin opdatering på Instagram nævner Neymar heller ikke noget ud over gud.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker