Neymar scorer for Brasilien i comeback efter skade
Neymar scorede natten til lørdag sit landsholdsmål nummer 61. Foto: Michael Reaves/Ritzau Scanpix
Michael Reaves/Ritzau Scanpix
Den omdiskuterede topspiller Neymar gjorde comeback for Brasilien med et mål natten til lørdag.
Brasilianeren Neymar har været en af sommerens mest omdiskuterede fodboldspillere.
Først missede han Copa America i sit hjemland med en ankelskade, og siden blev han ad flere omgange rygtet væk fra Paris Saint-Germain.
27-årige Neymar har været klar til kamp i et par uger, men på grund af hans uvisse situation har han ikke fået comeback. Det fik han så natten til lørdag dansk tid for Brasilien - endda med en scoring til følge.
Neymar startede inde i en testkamp mod Colombia, der endte 2-2. Han spillede hele kampen, og i det 58. minut udlignede han til slutresultatet, da han satte en inderside på et fladt indlæg fra Dani Alves.
Tidligere i kampen sparkede han desuden hjørnesparket, som Casemiro pandede i mål til 1-0.
Kampen blev spillet i Miami i USA. I 98 landskampe har Neymar nu scoret 61 mål - 16 færre end legendariske Pelé, der har landsholdsrekorden i Brasilien.
Helt frem til slutningen af sommerens transfervindue var der forlydender om, at Neymar var på vej tilbage til Barcelona, som han forlod i 2017 for 222 millioner euro (1,65 milliarder kroner).
Fredag bekræftede FC Barcelonas præsident, Josep Maria Bartomeu, at Neymar desperat forsøgte at slippe væk fra den franske hovedstad.
- Neymar gjorde alt, hvad han kunne, for det var det, han ønskede, sagde Bartomeu til Barcelonas egen tv-kanal, Barca TV.
Det lykkedes dog ikke Neymar, der nu i stedet må sætte sin lid til spilletid i PSG.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker