Neymar scorer OL-rekordmål i sejr over Honduras
Brasilien er finaleklar i OL-fodbold efter 6-0 over Honduras. Neymar scorede OL-historiens hurtigste mål.
15 sekunder.
Mere skulle FC Barcelona-stjernen Neymar ikke bruge, før han bragte Brasilien foran 1-0 i 6-0-semifinalesejren over Honduras i OL-turneringen i fodbold.
Med scoringen kunne Neymar både juble over at have sendt Brasilien på sejrskurs, og at han scorede det hurtigste mål i fodbold i OL-historien.
Brasilien vandt opgøret stensikkert, og 6-0-sejren sender dermed den fodboldglade nation i finalen.
En lang bold blev sparket frem fra den brasilianske defensiv kort efter kickoff, og Neymar jagtede opportunistisk bolden.
Han fik taklet en Honduras-forsvarer, før Honduras' målmand Luis Aurelio Lopez Fernandez tacklede bolden ind på Neymar og den røg i mål.
Det blev 3-0 før pausen efter to scoringer af Gabriel Jesus, mens Marquinhos og Luan øgede til 5-0.
I overtiden var det så Neymar, der symbolsk lukkede målfesten, da han sikrede 6-0-sejren på et straffespark.
I finalen får Neymar og holdkammeraterne muligheden for at tage revanche på værtsnationens vegne for det forsmædelige nederlag i VM-semifinalen for to år siden.
Modstanderen er nemlig ingen ringere end Tyskland, der som bekendt lammetævede brasilianerne 7-1 ved den lejlighed.
Det forstærkede tyske U23-hold, der stiller op i år, spillede sig videre til OL-finalen med en 2-0-sejr over Danmarks banemænd fra Nigeria.
Målene i den kamp, som tyskerne havde helt styr på, blev scoret af Lukas Klostermann og Nils Petersen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned