Neymar skal opereres og misser resten af sæsonen
Neymar blev skadet i en kamp mod Lille 19. februar. (Arkivfoto). Foto: Sarah Meyssonnier/Reuters
PSG-stjernen Neymar er nødt til at skal have sin ankel opereret og ventes ude i tre til fire måneder.
Paris Saint-Germain må undvære Neymar i resten af sæsonen.
På sin hjemmeside skriver den franske storklub, at den brasilianske stjerne er nødt til at blive opereret i sin ankel, som han beskadigede i en kamp 19. februar.
Neymar ventes at være ude i tre til fire måneder og kommer derfor ikke i aktion mere i foråret.
- Neymar har været ramt af flere tilfælde af ustabilitet i sin højre ankel de seneste år.
- Efter hans seneste forstrækning har Paris Saint-Germains lægestab anbefalet en reparation af ledbåndet for at undgå en stor risiko for, at skaden blusser op igen.
- Alle eksperter, der er blevet konsulteret, har bekræftet nødvendigheden af dette.
PSG oplyser yderligere, at Neymar vil blive opereret i Doha i Qatar inden for de kommende dage.
- Jeg kommer tilbage stærkere, skriver Neymar på sociale medier mandag aften.
Den 31-årige angriber nåede at spille 29 kampe for PSG i indeværende sæson og viste undervejs storform. Han lavede således 18 mål og 17 assister i de 29 optrædener.
Ved VM i november og december missede Neymar to af Brasiliens gruppekampe på grund af en ankelskade. Brasilien nåede frem til kvartfinalen.
PSG topper aktuelt den franske liga med otte point ned til nummer to, Marseille. Der resterer 12 kamprunder.
I Champions League skal holdet onsdag forsøge at spille sig videre til kvartfinalerne. Den første ottendedelsfinale mod Bayern München endte med en tysk sejr på 1-0.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker