Neymar tryller i Suarez-debut
To af de største stjerner i fodbold var tilbage på fodboldbanen, da FC Barcelona mandag aften bankede Leon fra Mexico med 6-0 i en træningskamp.
Neymar scorede to af FC Barcelonas mål i sin første fodboldkamp siden han blev rygskadet i VM-kvartfinalen mod Columbia for rundt regnet syv uger siden.
Luis Suarez scorede ikke, men fik det sidste kvarter på banen i sin første kamp siden han fik karantæne for sit bid i VM-slutrunden. Suarez havde oprindeligt fået fire måneders karantæne fra al fodbold, men sportsdomstolen Cas gav ham i sidste uge lov til at træne og spille træningskampe.
Neymar gjorde det til 2-0 for Barcelona, da han køligt løftede bolden over mexicanernes målmand i første halvleg. Forinden havde Lionel Messi bragt Barcelona foran 1-0.
Neymar scorede et mål mere i første halvleg, og efter pausen scorede Munir El Haddadi, som havde erstattet Neymar i pausen, to gange, mens en anden af de helt unge spillere, som måske presser på til en stamplads, Sandro Ramirez, slog til kort før tid og øgede til slutresultatet 6-0.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde