Neymar udgår fra træning med ankelproblemer
Neymar forlader tirsdagens træning med ankelproblemer. Foto: Andre Penner/Ritzau Scanpix
Andre Penner/Ritzau Scanpix
Neymar måtte forlade træningen før tid, da han fik problemer med anklen under Brasiliens træning.
Superstjernen Neymar er i forvejen et stykke fra topformen efter en langvarig skade, og ved tirsdagens træning opstod et nyt problem for den brasilianske nummer 10.
Således måtte Neymar humpe fra træningen med ankelproblemer.
- Neymar forlod træningen í dag med smerter i højre ankel, siger Vinicius Rodrigues, der er talsmand for Det Brasilianske Fodboldforbund (CBF).
Han tilføjede, at der var tale om eftervirkninger fra de mange tacklinger, han stod model til i Brasiliens kamp mod Schweiz søndag.
Neymar forlod træningen sammen med landsholdslægen og skal have behandling tirsdag og onsdag, inden han efter planen skal træne senere onsdag.
Brasiliens landstræner, Tite, sagde inden den første kamp, at Neymar stadig er et stykke fra sit bedste ovenpå skaden, der holdt ham ude de sidste måneder af sæsonen.
Brasilien, der fik 1-1 mod Schweiz i den første kamp, skal fredag i aktion mod Costa Rica.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde