Neymar vil videregive Messis lærdom til Mbappé
Paris Saint-Germain råder over en af verdens bedste angrebstrioer. Foto: /ritzau/AP/Michel Euler
/ritzau/AP/Michel Euler
Alle de gode råd, Neymar fik som ung af Lionel Messi, vil han nu videregive til PSG-kollegaen Kylian Mbappé.
Verdens dyreste fodboldspiller, brasilianeren Neymar, var 21 år, da han flyttede fra Brasilien til den spanske storklub FC Barcelona i 2013.
Her tog superstjernen Lionel Messi den unge brasilianer under sine vinger, og Neymar tilskriver argentinerens rådgivning en stor del af æren for sin succes.
Nu håber Neymar, at han selv kan overtage mentorrollen ved at give god råd videre til sin meget talentfulde holdkammerat Kylian Mbappé i Paris Saint-Germain.
- Jeg håber, at jeg kan hjælpe ham på samme måde, som jeg blev hjulpet af Lionel Messi.
- Mbappé er et unikt talent, og han har alle kvaliteter til at blive en superstjerne. Det vil jeg forsøge at hjælpe ham til at blive, jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, siger Neymar til brasiliansk fjernsyn ifølge AFP.
18-årige Mbappé bragede igennem i sidste sæson for AS Monaco, hvilket i sommer banede vej for et skifte til Paris Saint-Germain.
I første omgang er franskmanden kun lejet ud, men til sommer forventes han at skifte permanent til PSG for over en milliard kroner.
Både Neymar og Kylian Mbappé er blandt de 30 spillere, som er med i kapløbet om Ballon d'Or prisen for 2017. Prisen gives til verdens bedste fodboldspiller.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker