NFC får sæsonens største nederlag i Lyngby
Dommer Lasse Læber Graagaard udviser fejlagtigt Jannich Storch, og derefter blev opgaven noget nær umulig for NFC på udebane med en mand i undertal. Foto: Per Kjærbye
Per Kjærbye
Et fejlagtigt rødt kort gjorde kampen mere end svær for Nykøbing FC, der måtte se sig slået med 5-0 i en kamp, hvor de blev skildt ad af divisionens toer.
LYNGBY, FOLKETIDENDE: ''Bjørnene'' fra Nykøbing fik i dagens kamp mod Lyngby dårligt et ben til jorden i Falster-klubbbens største nederlag denne sæson. 5-0 blev det til efter et rødt kort til målmand Jannick Storch, der i det 13. minut stormede direkte ind i Sevar Magnusson efter Lyngby-spilleren havde løbet sig fri.
Magnusson var dog offside, og der var her tale om en dommerfejl, som ville vise sig at være afgørende for kampen.
NFC holdt nullet i lidt over 20 minutter, hvor Nnamani også havde chancen til at score til 1-0, men lejesvenden brugte for meget tid, og hans skud blev blokeret halvanden meter fra Lyngby-målet.
24 minutter efter det røde kort fik Lyngby hul på bylden ved Emil Nielsen, og derfra blev det for alvor en lang dag for NFC. Ikke ligefrem den nemmeste måde at få sin ligadebut for 25-årige Morten Bank, der i sin ilddåb måtte fiske bolden ud flere gange, end Nykøbing-spilleren ville have håbet.
Magnus Kaastrup scorede det hurtigste hattrick i NordicBet ligaen i år - blot ti minutter tog det den 21-årige kantspiller at gøre det til 4-0.
Det var altså en solid afklapsning, der fandt sted på Lyngby Stadion, og klubben i kongeblåt kunne cementere deres andenplads i divisionen og tilmed pynte på deres måldifference - som i en tæt top kan vise sig at blive afgørende.
Læs Folketidendes detaljerede kampreferat med interviews i mandagens udgave af Folketidende.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde