NFC fik igen store klø
Betænkelige miner på Nykøbing FC's trænerbænk efter det store nederlag til Aarhus Fremad. Arkivfoto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Aarhus Fremad dominerede stort mod "bjørnebanden", som ikke fik et ben til jorden mod topholdet, der vandt 4-1 i Lollands Bank Park.
NYKØBING: Nykøbing FC har mødt Aarhus Fremad for sidste gang i denne sæson, og det skal falstringerne prise sig lykkelige for, idet de så slipper for flere sportslige skrammer.
Aarhusianerne, der p.t. på andenpladsen har fine chancer for oprykning til landets næstbedste række, havde inden kampen fredag aften vundet de to foregående opgør mod "bjørnebanden" med hele 5-0, da der blev spillet på kunstgræs hos topholdet.
I sæsonens fjerde kamp på ægte græs i Lollands Bank Park vandt Aarhus Fremad med 4-1 efter 3-0 ved pausen, hvilket ikke var et mål for stort.
Gæsterne fik en perfekt start med scoring, inden der var spillet fem minutter. Frederik Høgh Jensen var på pletten ved bageste stolpe, og østjydernes topscorer var generelt en torn i øjet hos NFC-forsvaret, der havde store problemer i defensiven.
Midt i halvlegen scorede Frederik Høgh Jensen to gange på få minutter og fuldendte dermed sit vaskeægte hattrick, inden der var spillet en halv time.
Nykøbing FC var sjældne gæster i det aarhusianske straffesparksfelt og måtte nøjes med et par behjertede langskudsforsøg, der ikke for alvor rystede gæsternes keeper.
Frederik Høgh Jensen fortsatte sit one-man-show straks efter sidebyttet, da han øgede til 4-0. Det var Fremad-topscoreren sjette mål i de fire kampe mod NFC i indeværende sæson.
Dampen gik noget af opgøret efter pausen med flittige udskiftninger på begge hold.
Det lykkedes indskiftede Simon Madsen at reducere til 1-4 kort før tid som en lille trøst for de trofaste NFC-fans.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker