NFC henter rutineret midtbanespiller til truppen
NFC-cheftræner Claus Jensen (th) byder sin nye spiller Valon Ljuti velkommen i klubben. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Valon Ljuti har tegnet et-årig kontrakt med "bjørnebanden".
NYKØBING Der er forstærkning på vej til Nykøbing FC's midtbane.
Torsdag skrev falstringerne kontrakt med den 30-årige Valon Ljuti, der senest optrådte for HB Køge, hvor hans et-årige aftale udløb med udgangen af sidste sæson.
Nykøbing FC har ligeledes lavet en kort et-årig kontrakt med den rutinerede midtbanespiller, der som senior har spillet i seks forskellige klubber primært i hovedstadsområdet.
- Efter vi har taget afsked med Søren Christensen, har det været mit ønske at få tilført en spiller på midtbanen, fordi vi ved, der venter en lang og hård sæson, hvor vi får brug for alle ressourcer i truppen, siger NFC's cheftræner Claus Jensen.
- Vi er foreløbig gået styrket ud af transfervinduet, uden jeg dermed siger, at det definitivt er lukket for os, tilføjer han.
Valon Ljuti begyndte karrieren i barndomsklubben B.93, hvor han spillede to sæsoner, inden han rykkede til Brønshøj og spillede to år hos "hvepsene".
Derfra gik turen videre til Lyngby i en enkelt sæson, før FC Roskilde kaldte på den centrale midtbanespiller. Det blev til tre sæsoner i domkirkebyen, inden et skifte til Fremad Amager.
Her spillede Valon Ljuti i to sæsoner, inden han flyttede til HB Køge, hvor han i sidste sæson spillede 29 af 32 kampe for østsjællænderne i 1. division.
- Jeg har mødt Nykøbing FC med mange forskellige hold, og det har altid været nogle hårde kampe, hvor klubbens måde at spille fodbold på har været fantastisk, siger Valon Ljuti.
- Det passer perfekt til mig, at klubben så gerne vil spillefodbold, presse højt og styre kampene. Det glæder jeg mig virkelig til nu at kunne være en del af, siger den nye NFC-spiller.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker