NFC i pokalfiasko
Det bliver ikke til nogen kvartfinale i denne sæsons pokalturnering for Mathias Kristensen og Nykøbing FC. Foto: Flemming Keith Karlsen
Flemming Keith Karlsen
Tabte ottendedelsfinalen til Kolding IF efter straffesparkskonkurrence.
KOLDING Nykøbing FC kunne ikke følge op på den flotte sejr over FC København i den seneste runde af pokalturneringen.
Efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence måtte NFC lade livet i turneringen til Kolding IF fra 2. division, der til sidst vandt med 8-7.
Fadæsen var tæt på at blive en realitet allerede efter den ordinære spilletid, hvor falstringerne ikke skabte noget som helst på den regnvåde bane, mens Kolding helt fortjent kom foran både 1-0 i første halvleg og 2-0 tolv minutter før tid.
Men miraklet indtraf fem minutter før tid, da først Nicolai Jessen reducerede og i sidste minut lavede hjemmeholdets Simon Trier selvmål.
I den forlængede spilletid var NFC bedst, men formåede ikke som i den ordinære spilletid for alvor at blive farlige foran Kolding-målet.
Hjemmeholdet havde heller ikke mere at komme med og derfor var straffesparkskonkurrencen uungåelig.
Her formåede NFC at brænde hele fire forsøg fra 11-meterpletten og så var fiaskoen næsten umulig at undgå selvom keeper Morten Bank reddede tre Kolding-forsøg.
Det sidste spark brændte Simon Madsen efter et håbløst tilløb og så kunne Koldings keeper Christoffer Petersen afgøre kampen til hjemmeholdets fordel med en sikker scoring bag Morten Bank.
Med nederlaget misser Nykøbing FC kvartfinalerne i pokalturneringen.
Læs mere om nedturen i Folketidende onsdag.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde