NFC kom godt fra start
Elias Gärtig (midten) blev matchvinder for Nykøbing FC i en uskøn forårspremiere mod HIK. Arkivfoto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Elias Gärtig blev matchvinder med kampens eneste mål mod HIK.
NYKØBING: Nykøbing FC åbnede forårssæsonen i 2. division med en smal 1-0 sejr over HIK.
Centerforsvareren Elias Gärtig blev matchvinder med kampens eneste mål scoret på hovedstød efter hjørnespark fra Ole Jakobsen efter nøjagtig en halv time i første halvleg.
Det blev aldrig nogen køn fodboldkamp i den råkolde forårsluft på Lollands Bank Park, hvor det kneb med adresse på afleveringerne.
Det blev til gengæld en dramatisk kamp, da HIK's Mathias Veltz blev udvist for en hævnakt mod Oskar Gärtig midt i anden halvleg. I slutfasen fik også NFC's kantspiller Adam Vendebo rødt efter sit andet gule kort.
NFC var under hårdt pres i de sidste minutter, men falstringerne red stormen af og kunne juble over tre kærkomne point. Målsætningen om en placering i top-6 er tæt på at blive opfyldt med fem kampe tilbage i grundspillet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde