NFC løb ind i lussing

Boldene peb om ørerne på Nykøbing FC's målmand, Thomas Villadsen, under onsdagens opgør mod AB. Foto: Fl.Keith Karlsen

AB dominerede fra start til slut og vandt 5-1.

Offentliggjort Sidst opdateret

Nykøbing FC kunne intet stille op i onsdagens hjemmekamp mod AB, der fører 2. divisions oprykningsspil. "Akademikerne vandt fuldt fortjent 5-1.

AB kom foran allerede efter blot fire minutter ved den tidligere NFC'er Tobias Thomsen. Han var også manden, der bragte københavnerne foran 2-0 lige efter pausen. Linus Olsson scorede til 3-0 i det 57. minut.

NFC reducerede til 3-1 på et hovedstød af Joachim Wagner efter 65 minutter.

Men det var en stakket frist. AB fortsatte med at lave mål. Det blev 4-1 ved William Kvist (74. min.), mens Emil Holten fire minutter før tid lukkede målfesten til 5-1.