NFC møder Vejle

Mikkel Dahl - der scorer mod Vejle fra et opgør i efteråret 2016 - kan se frem til en spændende pokaldyst mod det østjyske Superligamandskab. Foto: Jan Knudsen

Falstringerne har hjemme mod jyderne i 3. runde af pokalturneringen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det var måske ikke en drømmelodtrækning for Nykøbing FC, da der torsdag over middag blev trukket lod til 3. runde af pokalturneringen.

Men falstringerne fik dog opfyldt håbet om en hjemmekamp, og det bliver mod Superliga-holdet Vejle.

Østjyderne ligger p.t. tredjesidst i Superligaen efter oprykningen fra 1. division i sommer, mens NFC i øjeblikket er næstsidst i 1. division.

De hold mødtes tre gange i sidste sæson med to Vejle-sejre i Vejle og en remis i Nykøbing.

Pokalopgøret skal spilles i uge 39 - enten 25., 26. eller 27. september.