NFC-sejr i pokalen
Jakob Bonde Jensen (8) blev matchvinder for Nykøbing FC i pokalkampen mod Lyngby. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Nykøbing FC vandt et tæt og jævnbyrdigt pokalslag mod Lyngby på Jakob Bonde Jensens scoring i den forlængede spilletid.
Nykøbing FC er videre til anden runde i DBU's Landspokalturnering.
Det blev en kendsgerning onsdag aften, da "bjørnebanden" på den midlertidige hjemmebane i Nakskov vandt 1-0 over 1. divisionskollegaen Lyngby.
Matchvinder blev Jakob Bonde Jensen i anden halvleg af den forlængede spilletid, da han ti minutter før tid scorede kampens eneste mål på et oplæg fra Mads Kaalund.
Lyngby havde indledningsvis overtaget og havde en række store chancer i første halvleg, men Thomas Villadsen parerede med store redninger.
Gæsterne begyndte også bedst efter pausen, men langsomt åd NFC sig ind i kampen og var klart bedst i slutfasen, hvor Søren Christensen var uheldig med et langskud på indersiden af stolpen.
Det lignede længe en afgørelse i en straffesparkskonkurrence, indtil Jakob Bonde Jensen bankede bolden i mål og NFC videre i pokalturneringen.
Læs mere om kampen mod Lyngby i Folketidende torsdag.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde